Change your mindset

Blogging om personlig udvikling

Hvordan reagerer DU på en nøgen kvinde med hajfinne på ryggen?

Forleden sad jeg og kiggede på Instagram og faldt over Alice Brunsøs profil.  Hun har lagt et billede op, hvor hun helt nøgen med en hajfinne på ryggen gemmer sig bag sit fjernsyn.

Hurtigt scrollede jeg videre til det næste billede, med en indre dialog, der gentog meget forarget: “Det der billede har jeg ikke set… Sådan et billede har hun bare ikke lige flashet foran hele Danmark… hvorfor skal jeg vide, hvad hun laver derhjemme” og meget mere.

Alligevel måtte jeg lige tilbage og kigge på billedet igen og så grinte jeg.

For hvor er det bare mega sjovt og befriende at have modet til at vise, hvad der foregår hjemme bag husets fire vægge. Personlige og sårbare sider, som vi ofte skjuler, fordi vi lige når at stoppe op og tænke: “Hvad tænker andre mon, hvis jeg deler det her”. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv havde modet til at lægge et sådant billede op, men jeg synes alligevel, at det var MEGA sjovt, så modigt, vildt befriende og ifølge min første indskydelse også lidt grænseoverskridende.

Den første reaktion, hvor jeg lavede “strudsen” og tænkte: “det der har jeg bare ikke set”, blev et signal til mig om, at her var der noget, jeg  lige skulle kigge nærmere på. Jeg øver mig ret meget i at spotte og analysere min indre dialog, fordi der er så meget læring og udvikling i bevidstheden og erkendelsen af, hvad der er på spil. Det er skyggearbejde på højt plan og jeg elsker det!

For hvad er det egentlig lige, der gør, at jeg reagerer på et sådant billede? Hvilke egenskaber er man i besiddelse af, når man kan finde på at dele ud af det der foregår i ens privatsfære?

Egenskaber som selvpromoverende og selvfed, dukker hurtigt op i mit system. Uhhhh – det er vist egenskaber, jeg er stødt på før! Egenskaber som jeg har haft lidt udfordringer med at få integreret i mit eget liv, så selvfølgelig reagerer jeg på det. Derudover reagerer jeg på, at hun tør være ærlig, åben, følger sin lyst, er modig, barnlig, legende og sårbar. -Og så er der en snert af skygge på, at hun udtrykker sin seksualitet offentligt (min tolkning) , fordi det strider ret meget imod den “pæne pige”-facade, som jeg jo i mange år har været i besiddelse af og forsøgt at gøre op med.

Der er helt klart en projektion på spil i mit eksempel. Det ved jeg, fordi jeg bliver følelsesmæssigt påvirket i situationen. Den amerikanske filosof Ken Wilber stiller følgende spørgsmål, som du kan bruge, når du vil undersøge, om der er en projektion på spil i relationen: “Am I affected or am I informed?” Det er så forskelligt, hvad der trigger os og hvad vi har charge på hos andre mennesker. Det er, når vi bliver voldsomt følelsesmæssigt påvirket, at vi skal gå et spadestik dybere og undersøge, hvad vi egentlig oprigtigt reagerer på. Flere af jer der læser med her, vil med garanti slet ikke kunne forstå, hvorfor jeg reagerer som jeg gør. I vil blot føle jer neutralt informerede om, hvad der foregår, mens de af jer, der også krummer tæer over Alices billede udmærket forstår, at der er noget på spil, fordi det kan mærkes dybt i ens krop, når man bliver “affected” … hvis man altså giver sig selv lov til at mærke efter.

Det handler om at tage ejerskab for projektionen og blive bevidst om den egenskab som skaber projektionen. Først herefter bliver du klar til at integrere din skyggeside ved hjælp af actionsteps.

Det er virkelig befriende at gå fra at reagere kraftigt på noget til pludselig at kunne grine af det. Skyggearbejde er på ingen måde et quickfix. Det er hårdt og konfronterende arbejde, men det er også sjovt, fordi man bliver bedre og bedre til at spotte skyggerne, jo mere man arbejder med dem. Som alt andet, kræver det blot, at man øver sig.

Én af de bedste måder at få adgang til sine skygger på, er ved at arbejde med fordømmelse. 

Vil du øve dig sammen med mig? Prøv at kig på følgende:

  1. Hvem dømmer du?
  2. Hvilken adfærd dømmer du?
  3. Hvilken egenskab har den adfærd du dømmer?

Mit eksempel: Jeg dømmer Alice for at lægge et (næsten) nøgenbillede på instagram.  Den egenskab,  hun i mine øjne viser, er at være selvpromoverende.  Jeg kan så spørge mig selv: “Ønsker jeg at være mere selvpromoverende i mit liv”? Tjaa – Jeg kunne helt sikkert godt bruge mere af egenskaben i forbindelse med at gøre min blog mere synlig.

Der er bare, som så meget andet i vores allesammens liv, skygger på spil, som stikker en kæp i hjulet. Andres succes eller mod minder os om vores egen utilstrækkelighed og dét vi bl.a. reagerer på, er det vi savner hos os selv og som vi har pakket langt væk, fordi vi har lært at den adfærd på ingen måde er vellidt eller acceptabel!! Jeg har lært fra min barndom, at man ikke skal gøre sig alt for bemærket. Man skal være noget for andre og sætte andre i centrum, før man er noget for sig selv … og med det i bagagen, bliver det altså lidt udfordrende at være selvpromoverende og selvfed.

Jeg har før arbejdet med min skygge på at være selvpromoverende og jeg er bevidst om, at det er en side hos andre, som trigger noget hos mig. For at integrere det i mit liv, må jeg lave et actionstep!

I den næste uge, vil jeg sende anmodninger til 30 nye mennesker med invitation til at synes godt om min facebook blogside. Det er et lille skridt, men hellere et lille skridt, der giver succes end et stort, som man ikke kan nå i mål med.

Hvad er dit actionstep i forhold til at integrere en skygge du er blevet bevidst om?

Rigtig god arbejdslyst … vi kæmper sammen!

 

Tak Alice Brunsø for et mega godt grin, for dit mod, din humor og for at være mit spejl!

Jeg ringede til hende og fortalte at hun var pisseirriterende…

År 2017 har været et ret stille år på min blog. Især i forhold til, at jeg nytårsaften på vej ind i 2017 skrev, at jeg faktisk gerne ville skrive lidt mere i det kommende år… sådan blev det ikke.

Men nu føler jeg igen inspiration til at få skrevet og det føles godt at være tilbage.

Slutningen af 2017 bød endnu engang på lidt udfordringer i livet. Jeg var temmelig presset af arbejde, privatliv og en eksamensopgave i neuropædagogik og neuropsykologi som skulle afleveres den 12. december. Det var en umulig opgave, at få det hele kombineret, og det eneste sted, jeg følte, at jeg kunne gå på kompromis, var som så ofte før…. med mig selv! Så jeg tilsidesatte lige mig selv, fik ikke bevæget mig, ikke spist ordentligt, ikke sovet, ikke set mine veninder og ikke slappet af. Og det har altså sin pris… og det ved jeg. Så for at komme ordentlig op igen, besluttede jeg mig for, at få vendt nogle ting med en psykolog.

Jeg havde haft en dårlig oplevelse med en psykolog, jeg havde haft kontakt med tidligere på efteråret, så var derfor i vildrede med hvem og hvad det var jeg egentlig søgte. Jeg kiggede på en masse forskellige psykologer på nettet, men der var ikke rigtig nogen, der talte til mig. Jeg spurgte i mit coachnetværk og i min omgangskreds, men der var stadig ikke lige nogen af de bud jeg fik, som jeg følte, var den rette at vende mine udfordringer med.

Der var dog en coach i mit netværk, som blev ved med at dukke op både i min hukommelse og i min mailbox. Hendes navn blev også nævnt af flere i mit netværk, som én de troede kunne hjælpe mig. Jeg blev ved med at skubbe hende væk, for jeg havde et problem med hende.

Jeg syntes, hun var PISSEIRRITERENDE!

Når jeg var sammen med hende indtog hun altid stolen for enden af bordet, alt omkring hende strålede, hendes øjne strålede, hendes aura strålede, hendes energi fyldte hele rummet, hun var åben, rummelig, smilende og udsendte tonsvis af kærlige vibrationer. Hun mødte verden med åbne arme og med masser af tillid og så var hun bare lidt for overglad!

Da hun blev ved med at “forfølge” mig, blev jeg jo til sidst nødt til at kontakte hende, med tanken på følgende quote, som blev ved med at køre rundt i mit hoved:

 

Jeg ringede derfor til hende og indledte min samtale med at fortælle hende, at jeg syntes, at hun var pisseirriterende. Min veninde sagde efterfølgende til mig: “Ej det gjorde du bare ikke”, men jo, det gjorde jeg, for jeg ved godt at Susanne (www.susannefrandsen.dk) ved en masse om skyggearbejde og derfor også er bevidst om, at alt det jeg siger om hende er ren projektion. – Og selvfølgelig trigger det mig, at hun er så overglad og overskudsagtig, når mit liv er udfordrende og fyldt med underskud. Jeg skulle bare lige erkende det og finde ud af, at jeg faktisk skulle bruge min modstand på hende til noget konstruktivt. Jeg bookede en session og en gang healing hos hende og havde en fantastisk god og udviklende oplevelse, som jeg stadig arbejder videre med.

Hvis du vil læse om hendes oplevelse af mit opkald, kan du se hendes nyhedsbrev her

Der er ingen tvivl… Susanne er en FANTASTISK KLOG OG INSPIRERENDE KVINDE og hun er på ingen måde irriterende! Det hjalp at sige det højt og blive helt bevidst om, at det havde mere med MIG at gøre end hende!

Susanne har de helt rigtige metoder til, hvordan du kan omprogrammere din egen hjerne… det lyder måske  mystisk og en anelse grænseoverskridende – det er det egentlig ikke, men hvis du er blevet nysgerrig, så tjek hendes hjemmeside www.susannefrandsen.dk . Det er også muligt at tilmelde sig et af hendes foredrag, som hun afholder i Stilling en gang om måneden, hvis man ønsker at se hende lidt an. Næste gang er den 13. februar – se her! Jeg hørte selv hendes foredrag for 4. gang i sidste uge – og det bliver altså ved med at være lige spændende og lærerigt!

Jeg er (næsten) færdig med at have modstand på hende og jeg glæder mig virkelig over, at jeg tog kontakt til hende. Hun er mega sej og får hermed alle mine varmeste anbefalinger!

Farvel til 2016 …

Lige præcis i dette øjeblik, er der kun en time til vi hopper ind i det nye år. Der er noget magisk i at få reflekteret over det forgangne år inden vi rent faktisk er igang med et nyt, derfor er det vigtigt for mig, at lave denne update her inden vi skåler i champagne ved midnat. Dagen har været fyldt med praktiske gøremål og derfor er mit sidste blogindlæg for i år ikke blevet prioriteret helt så højt… men skrives det skal det! Og i 2017 har jeg en intention om at få skrevet lidt mere end jeg har fået gjort i 2016.

2016 bliver af mig husket som et temmelig udfordrende år. Da jeg for et år siden sagde farvel til 2015, var det med kæmpe forventninger til et fantastisk år fyldt med lykke, succes, kærlighed, et nyt hus og en ny hverdag i en lille ny by. Vi var så forventningsfulde og glædede os så meget over at vi virkelig var et godt sted i vores liv, hvor det hele bare kørte på skinner og vi havde på ingen måde forventet et år med så mange bump på vejen og med udfordringer, der drænede os ret meget for energi. 2016 har været en lang rutsjebanetur, hvor vi det meste af tiden, har befundet os nede i bunden af bakkerne. Her i slutningen af året, er vi heldigvis på vej op på toppen igen, og det trænger vi virkelig til…

Det bedste ved 2016 var helt klart min barsel med Lucas. Jeg nød hvert et sekund med min lille basse, havde masser af kvalitetstid med søde mennesker og syntes jeg var fyldt med overskud til min familie og mit liv generelt. Derfor var det også en kæmpe sorg for mig, da jeg i maj skulle starte på arbejde igen. Jeg havde på ingen måde motivationen, og ønskede konstant, at der måtte ske et mirakel, der skulle forhindre, at jeg blev nødt til at skulle tilbage. Jeg kom dog igang i starten af maj og det var jo sådan set rigtig fint. Men sorgen over at min barsel var slut, tog mig lidt tid at komme over.

I foråret afsluttede jeg også min Shadow Facilitator uddannelse hos Pernille Melsted. En fantastisk rejse jeg havde været på, med så mange brugbare indsigter og en ny forståelse af både mig selv og andre. Jeg elsker alt det jeg har lært omkring skyggearbejde og bruger det stadig dagligt. Jeg har store intentioner om, at jeg på et tidspunkt skal inspirere og motivere andre med den viden jeg har omkring skygger. Det er det fedeste redskab inden for personlig udvikling.

Ellers vil 2016 blive husket for det år, hvor vi flyttede til en ny by i et helt fantastisk hus. Huset er vi stadig sindsygt glade for, men byen, skolen og fællesskabet, har været mere udfordrende end vi havde regnet med. Det har taget tid at vænne sig til alt det nye og min søn Marcus har ikke haft den bedste skolestart. Det har påvirket mig dybt, at min søn på flere niveauer har haft så svært ved at falde til. Det er så smertefuldt at se sit barn i mistrivsel og vi har brugt alt vores energi de sidste par måneder på at få rettet op på de udfordringer, som han har haft i skolen. Det går heldigvis bedre nu, og vi er ved godt mod, men vi kæmper stadig for at han skal blive rigtig glad for det.

Efter besparelser på mit gamle job, blev jeg inden sommerferien tilbudt omplacering til et nyt aktivitetstilbud. Det var en svær beslutning, fordi der helt klart var både fordele og ulemper ved det hele. Efter 11 år i samme job, var det også enormt vemodigt at sige farvel til mine skønne kollegaer, og mega angstprovokerende pludselig at være “hende den nye”. I august startede jeg på mit nye job – stadig i Aarhus og jeg bruger derfor ret mange timer på landevejen hver uge. Det er okay, og jeg er blevet god til at udnyttet tiden med telefonsamtaler, god musik eller en god podcast, online foredrag eller lign. Jeg er vild med mit nye arbejde, selvom jeg var meget udfordret i starten af at være “ny”. Det var virkelig svært ikke at have styr på noget som helst – det har jeg jo haft i mange år på min gamle arbejdsplads. Det var også udfordrende pludselig at skulle forholde mig til en ny pædagogik og en ny måde at gøre tingene på. Men hold op hvor har det også været super spændende og lærerigt. Jeg har fået de sødeste og sjoveste kollegaer, hverdagen er fyldt med den sjoveste humor og et skønt arbejdsmiljø, som jeg virkelig er glad for, at jeg er blevet en del af. Det bedste ved mit nye job er dog, at jeg har fået lysten til at være pædagog tilbage igen… den lyst har ellers været lidt udfordret de sidste par år.

Efter sommerferien stoppede Mads i sit job som afdelingsleder. Jobbet havde store omkostninger for vores familie og det første år af Lucas´ liv havde han ikke været meget hjemme. Mads ville gerne tilbage til et helt almindelig lærerjob og fik heldigvis i november en fantastisk stilling i indskolingen på Stensballe Skolen. Det er han super glad for og vi er glade for, at han igen har tid til at være sammen med familien. Men vejen dertil var lidt hård. Der har været mange følelser på spil, mange beslutninger der skulle tages, og tålmodigheden og vores parforhold er på flere planer blevet testet rigtig meget.

2016 er også året, hvor jeg igen fik mine stresssymptomer at mærke. Heldigvis kun i en meget svag grad, men nok til, at jeg faktisk blev bange og tænkte “stoooop”. Hamsterhjulet kørte bare derudaf og jeg havde en periode med dårlig samvittighed, manglende energi og alt for mange aftaler i kalenderen. Det fik jeg lige sat en stopper for, og måtte så minde mig selv om, at jeg stadigvæk på ingen måde kan og skal være både den perfekte mor, husmor, kone, veninde, kollega og datter! I hvert fald ikke hvis jeg vil undgå stressen. OG DET VIL JEG!! Jeg kan stadigvæk ikke forestille mig noget værre efter jeg selv var sygemeldt for 3 år siden.

Det bedste ved 2016 har været tiden med mine skønne børn. Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg er mor til lige præcis de to fantastiske drenge. De er begge så kærlige, glade, sjove, fantasifulde, eksperimenterende, nysgerrige, sjove, livlige og omsorgsfulde, og jeg er sgu stolt af at være deres mor, og at de er en del af mit liv!

Selvom der bestemt også har været mange dejlige stjernestunder i det sidste år, må jeg indrømme, at jeg på ingen måde kommer til at savne 2016. Jeg glæder mig til det nye år, glæder mig til at se fremad og se, hvad det mon bringer. Som altid laver jeg et nytårs manifest med mål og refleksioner for det kommende år – igen i år inspireret af Dorte Lytje. Vi har indtil nu haft en hyggelig aften og får taget godt afsked med 2016. Jeg ved at mange af de udfordringer jeg har haft er nogle, som jeg skal lære af og at alt sker af en grund… Jeg glæder mig derfor til at få mere ro på og mere energi, så det bliver helt tydeligt for mig, hvad præcis det var, at jeg så egentlig skulle lære af rutsjebaneturene i 2016. Jeg er slet ikke i tvivl om, at 2017 kommer til at give mig meget mere ro, visdom, god energi og masser af kærlighed. Det glæder jeg mig til!

Jeg ønsker jer alle et fantastisk godt nytår og alt det bedste i 2017!!

 

Kærlighed med vilje

Lige præcis i dag udgiver Christiane Meulengrachts sin bog: “Kærlighed med Vilje – sådan fornyer du nærværet, lysten og intimiteten”. Jeg har haft den store ære og fornøjelse, at læse Christianes nye bog inden udgivelsen, og det er en super fin og brugbar bog, som vi alle kan lære noget af uanset om vi er i et parforhold eller er single. Jeg er især vild med hendes bog, fordi den indeholder så meget skyggearbejde. Jeg har skrevet om det før her – i min verden er skyggearbejde virkelig powerfuldt. Det kan noget med hensyn til personlig udvikling, og i Christianes bog, kan det noget i forhold til at få et stærkere kærlighedsforhold både til sig selv og til sin nuværende eller kommende partner. Læs min anmeldelse af bogen herunder – jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger af den <3

 

9788793434318

 

“Kun få sider inde i bogen ‘kærlighed med vilje’, bliver jeg ramt af Christianes ærlige og ligefremme måde at skrive på. Jeg kan tydeligt genkende mig selv ud fra hendes gode, ærlige og mange eksempler fra sit eget liv og fra sin praksis. Det giver hurtigt motivation og lyst til virkelig at gå i dybden med bogens indhold og opgaver, fordi jeg får en følelse af, at jeg sidder med en bog, der kan være med til at udfordre mig og rykke på nogle af mine negative mønstre og hæmmende overbevisninger i forhold til kærlighed!

I bogen guider Christiane passioneret læseren gennem et væld af øvelser, opgaver og refleksionspunkter, som giver stof til eftertanke og plads til nye indsigter, som er yderst relevante, uanset om du ønsker at arbejde med dit nuværende eller kommende parforhold.

Christiane rammer flere gange i bogen spot on med sine temaer, som rammer mig, lige der hvor jeg har brug for at blive udfordret. Hun har bl.a. fokus på kærligheden til dig selv, hvordan du arbejder på at slippe kontrollen, på hvordan skam kan påvirke dit kærlighedsliv, hvordan du bliver opmærksom på dine værdier og hvordan du kan fylde din kærlighedsbeholder op. Gennem hele bogen inspirerer hun med teori og øvelser, der tager udgangspunkt i Jungs teori om skyggearbejde, som efter min mening er et af de stærkeste redskaber indenfor personlig udvikling.

Herudover har hun også fokus på en masse andre relevante emner i forhold til styrkelse af parforhold såsom bl.a. kommunikation, intimitet og sex.

Hvis du arbejder aktivt med øvelserne i bogen, vil du efter min mening komme til at opleve personlig udvikling på et ret højt plan. -Og du er samtidig godt på vej til at leve et nærværende, givende og intimt kærlighedsliv!

Jeg er vild med ‘kærlighed med vilje’, som i høj grad har været med til at give mig det skub, jeg lige havde brug for, for at komme tilbage på sporet i forhold til at få fokus på min egen selvkærlighed og på mit parforhold.

Jeg skal helt klart læse bogen igen, for som altid når man arbejder med skyggearbejde og andet personlig udvikling, vil der kunne hentes nye indsigter igen næste gang… og næste gang og gangen efter igen… Det er i min optik en vigtig bog, som jeg til enhver tid vil anbefale til andre!

Tak for din bog Christiane – jeg er sikker på, at du med den får hjulpet mange par og singler et skridt videre i kampen om at finde tilbage til sig selv og sin partner, hvis bare man prioriterer kærlighed – med vilje.”

 

Den bedste fødsel

Jeg bliver simpelthen nødt til at anbefale alle gravide kvinder at tilmelde sig fødselsforberedelse hos jordemoder Gitte Thetmark fra www.denbedstefødsel.dk.

Jeg har skrevet om det før, men det ligger mig virkelig på sinde, at blive ved med at slå et slag for, at gravide får de bedste muligheder for at forberede sig godt til en af de største begivenheder i deres liv… nemlig at få deres vidunder til verden.

Det betyder så meget for den gode tilknytning at få en god oplevelse med sin fødsel. Jeg ved det, for jeg har prøvet at føde – både hvor jeg ikke var forberedt og hvor jeg var … og sikke en forskel. Du kan læse, hvad jeg skrev lige efter min fødsel her. Teknikkerne som Gitte underviser i er udviklet af to franske fødselslæger, som helt tilbage i 1965 beskrev deres metode i bogen “Fødsel uden smerte”. Metoden kaldes også Lamaze metoden. Ved Gittes fødselsforberedelse lærer man en helt særlig vejrtrækning, presseteknik, afspænding af kroppen, hormonlære, visualisering som mentaltræning og meget mere. Den særlige vejrtrækning (Laboro vejrtrækning) samt afspænding og visualisering var virkelige uundværlige redskaber i min fødsel. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skulle være kommet igennem uden og jeg forstår slet ikke, at så mange kvinder faktisk føder uden kendskab til de teknikker, som jeg brugte. Udover teknikkerne, så fik jeg også en tro på, at jeg faktisk kunne føde naturligt, en selvsikkerhed og en følelse af at have kontrol (hvilket jeg har det ret godt med) Jeg følte mig også så forberedt, at jeg på intet tidspunkt var bange under fødslen heller ikke selvom der på et tidspunkt måtte tilkaldes en læge, fordi min pressefase blev lidt lang. Jeg følte jeg havde kontrol og jeg følte at det var MIN fødsel.

For nyligt sad jeg i et selskab kun med kvinder og samtalen faldt på fødsler. En kvinde sagde til mig “Ja os der har født, ved godt, at man i en fødsel, oplever de vildeste smerter, som slet ikke kan beskrives og som er så pinefulde, at det nærmest er det eneste man husker, når man tænker tilbage” Jeg er på INGEN MÅDE ENIG. Men jeg har efterhånden oplevet det tit, at andre kvinder “forsøger” at få mig med i “klubben” om, at det er så forfærdeligt at føde! Sådan har jeg det ikke – slet ikke. Jeg kan godt huske lidt smerte fra min fødsel, hvis jeg virkelig koncentrerer mig om detaljerne, men det er på ingen måde det, der har fyldt efterfølgende. Jeg husker, at det var et super hårdt og fokuseret arbejde. Det er hårdt at være så intens koncentreret så længe, men jeg husker det ikke som smertefuldt. Jeg havde min vejrtrækning og min afspænding, som virkelig hjalp mig under hele forløbet. Jeg havde på intet tidspunkt brug for smertelindring udover nogle varme klude, og jeg har efterfølgende ikke haft brug for at være med i “klubben” om, at det bare gør SÅ ondt at føde. Jeg ønsker for alle gravide, at de skal have kendskab til Lamaze metoden, så de får en mulighed for at forberede sig på deres fødsel og forhåbentlig får en fantastisk oplevelse, så vi i stedet kan lave en “klub”, for fødsler (næsten) uden smerte.

Jeg har flere gange været med Gitte ude at fortælle om min egen oplevelse af at føde med de teknikker, som hun underviser i, til hendes gratis foredrag, som hun holder ca. en gang om måneden skiftevis i Skanderborg, Horsens og Silkeborg. Der er ingen tvivl om, at det har været en anelse grænseoverskridende og sårbart at skulle dele mine fødsler offentligt, men det har bestemt også været med til at heale min første traumatiske fødsel og gjort mig ekstra stolt over, at jeg faktisk har formået at gennemføre en naturlig fødsel på trods af, at min krop var fyldt op med dårlige erindringer og erfaringer omkring det at føde. Jeg synes, kvinder er for seje, og jeg synes virkelig, det er en vild bedrift at føde et barn!

Læs mere om Gittes fødselsforberedelse på hendes hjemmeside www.denbedstefoedsel.dk

 

foredrag-3

Smukfest og Anonyme Alkoholikere

Min sommerferie er ved at være ved  vejs ende. I morgen mandag starter jeg på nyt arbejde. Jeg er spændt på alt det nye og glæder mig til forhåbentligt at lære en masse nyt. Sommerfugle i maven er der også, og så en lille smule vemod over at 4 fantastiske ferieuger, med masser af tid med min familie, nu pludselig er forbi og at hverdagen igen griber fat i os…

Men inden der går hverdag i den igen, bød dagen i fredags på Smukfest – en begivenhed, som jeg hvert år virkelig glæder mig til, og som jeg har deltaget i siden jeg var ret lille. I år glædede jeg mig ekstra meget, for de sidste 4 år, har jeg været forhindret i at kunne deltage sådan rigtigt! Jeg har brugt et par år på at blive gravid, så har jeg været gravid og så har jeg haft et lille spædbarn… men i år, kunne jeg atter drage mod bøgeskoven!

13906967_10154379721583498_8369340692174395386_n

Som altid havde vi en fest (på billedet er jeg sammen med min skønne gymnasieveninde Henriette) – Smukfest skuffer aldrig, og det var virkelig sjovt og hyggeligt. Vejret var godt og der blev indtaget ret mange drinks. Midt i festen blev vi “forstyrret” af en bod fra Anonyme Alkoholikere. Min første tanke var, at det da virkelig var et underligt sted for AA at stå og lidt en “festkiller” (for nogen), men vi var alligevel nysgerrige og faldt i snak med tre skønne mennesker – alle ædru alkoholikere. Jeg blev virkelig rørt af deres historier – søde, nærværende, ærlige, passionerede og intelligente mennesker, der hver især havde været helt nede at vende fordi alkoholen styrede deres liv, og som nu hver især stod ved deres sygdom og deres sårbarhed omkring deres misbrug. Målet med boden på Smukfest var primært, at de ønskede at sende et budskab om, at de fandtes (altså AA), at de mennesker, som var en del af AA var helt almindelige mennesker og at AA på ingen måde er nogen sekt, men et fællesskab, hvor man hjælper hinanden ud af den sygdom, som virkelig har/har haft taget på dem.

Jeg er selv vokset op med mennesker i min nære familie, som har været lidt for glade for alkohol. Det har givet mig mange ubehagelige oplevelser, som jeg som barn synes, man skal være foruden. Jeg har altid haft virkelig svært ved at forstå, at afhængigheden af alkohol kan vinde over ens nære relationer, og det der betyder allermest for en. Jeg ved godt, at det er en udfordring at stoppe med noget, man er virkelig afhængig af, men når der er noget så betydningsfuldt på spil, som ens børn for eksempel, så forstår jeg stadig ikke, at det er alkoholen der vinder. Det havde jeg en rigtig god snak med to af de ædru alkoholikere om.

Det gjorde virkelig stort indtryk på mig at møde disse mennesker, og det er noget af det, jeg virkelig elsker ved Smukfest. Man er indhyllet i en stor kærlighedsboble, hvor alle møder hinanden med nærvær, åbenhed og masser af kærlighed. Uanset alder, uanset køn, uanset status og uanset om man er ædru alkoholiker eller ej, så er der en rummelighed og en åbenhed, som er helt fantastisk. Jeg ville ønske, at vi alle kunne tage bare en lille smule Smukfest ånd med os videre ud i hverdagen. Det ville virkeligt være SMUKT og gøre verden til et endnu bedre sted! Smukfest vi ses igen i 2017 🙂

Lucas 13 ½ måned – en milepæl, som stikker i hjertet

Her i sommerferien er Lucas blevet 13 ½ måned. Det er jo i og for sig helt fantastisk – han er den gladeste lille dreng, fyldt med gå på mod, masser af spilopper og tusindvis af charmerende smil. Vi er så taknemmelige for ham. Men en alder på 13 ½ måned er i vores familie også et tal, som gør ondt og som er fyldt med massevis af bekymringer. Jeg har været virkelig bange og utryg, og har forsøgt at fortrænge hans alder lidt. Det er totalt irrationelt – jeg ved det, men angsten og frygten har alligevel været på spil. Jeg husker det også fra Marcus – alderen 13½ måned er noget, vi liiiige skal på den anden side af.

Min lille niece Sofie døde da hun var 13½ måned – pludseligt. Hun var ikke syg, hun var ikke ude for en ulykke – hun holdt bare op med at trække vejret mens hun sov… Tanken om, at Lucas for lidt siden var ligeså gammel, som Sofie var da hun døde, gør rigtig ondt. Det er selvfølgelig frygten for at miste der spiller ind, for som alle andre forældre, kan jeg ikke forestille mig noget værre end at skulle miste et barn. Og pludselig bliver det jo endnu mere virkeligt og konkret for mig, hvad min søster og svoger har mistet.

Selvom smerten er ubærlig og selvom tankerne og bekymringerne fylder lidt ekstra omkring denne alder, så er det også med til at opbygge endnu større taknemmelighed for livet og med til at huske mig på, hvad der er vigtigt at sætte pris på i den korte tid vi er her.

Lucas

Lige præcis i dag er Lucas 14 måneder. Vi er på den anden side… Han er en kæmpe gave og jeg er så taknemmelig over, at han er en del af vores liv.

Overpræsterer du også?

Kender du begrebet at overpræstere?

Det var ikke et begreb jeg havde tænkt på,  før en super dygtig coach (Zofiia Aleena Rose) fortalte mig, at det nok var det jeg gjorde, og at det meget muligt kunne være årsagen til, at jeg alt for hurtigt bliver drænet for energi i mange sammenhænge.

Når du altid er på mærkerne, altid har antennerne ude, når din sensitivitet er på overarbejde, når du altid er forberedt på det værste, altid stræber mod det perfekte (som vi alle jo godt ved ikke findes!), når alting skal gøres virkelig ordentligt og når du altid vil gøre alle tilfredse… så er du ikke i integritet. – Og når du ikke er i integritet, så bliver du ofte stresset, modløs, trist og i værste fald deprimeret. Det kender jeg alt til, for jeg har om nogen brugt mange timer af mit liv, på at overpræstere. Jeg har altid gjort liiiige lidt ekstra, for at være sikker på at få anerkendelse, ros, føle mig værdig, føle mig dygtig, klog, værd at elske osv.

Da min ældste søn fyldte 3 år, var jeg sygemeldt med stress. Alligevel inviterede jeg hele familien til den perfekte fødselsdag, hvor alt var hjemmelavet fra bunden … selvfølgelig. Jeg husker, hvordan jeg aftenen før, sad grædende på gulvet i mit køkken, fordi at sovsen i min gryderet skilte og fordi at kagen ikke blev som jeg havde drømt om og fordi at alle mine projekter var så uoverskuelige oveni mit i forvejen stressede hoved, der lukkede mere og mere ned, jo mere jeg tvang det til at arbejde. Min søde mand prøvede at støtte mig i, at sovsen var fin nok og at vi bare spiste den som den var. Men det kunne jeg bare ikke – jeg kunne ikke servere noget, der ikke var ordentligt, så til sidst, måtte han på tanken og hente ny fløde til mig og jeg måtte starte forfra… Den fødselsdag tog det sidste af min sparsomme energi fra mig…

Mine overpræstationer er ofte gået ud over min lille familie, fordi de er blevet nedprioriteret til fordel for det, der nu lige var vigtigt for mig at være helt perfekt omkring f.eks. et kageprojekt, et oplæg der skulle skrives, oprydning/rengøring, gøre et godt indtryk i sociale relationer osv. Det har været SÅ vigtigt for mig, at vise verden at jeg har styr på tingene, at jeg har kontrol, at jeg er dygtig og at jeg er ansvarlig, så jeg faktisk er blevet syg af det.

Jeg kan godt se det nu… hvor vanvittigt det var og hvor vanvittigt det har været flere gange i mit liv. Jeg kan også godt se, hvordan det på ingen måde har støttet mig i at være autentisk overfor mig selv og de mennesker der har været allervigtigst for mig. Mine overpræstationer har for det meste gjort mig stresset, ked af det og utilfreds. Overpræstationerne har drænet alt energi ud, fordi der slet ikke har været balance. Men jeg kunne ikke se, at jeg var på afveje, før jeg blev gjort opmærksom på det af Zofiia. Og det er det vi skal bruge en coach til – at blive bevidst om vores mønstre, negative overbevisninger og uhensigtsmæssige adfærd.

Når jeg bliver bevidst, kan jeg tage mig selv i det uhensigtsmæssige og derfra har jeg et valg.

Jeg prøvede det for halvanden uge siden. Vi holdt 1 års fødselsdag for min yngste søn, hvor vi var 15 mennesker til spisning. Jeg stressede egentlig ikke så meget over forberedelserne og madlavningen – heller ikke selvom jeg selvfølgelig ikke var færdig da gæsterne kom. Men jeg begyndte at stresse, da jeg pludselig begyndte at føle ansvar for, om alle nu havde det godt, om alle hyggede sig, om alle fik noget at drikke, om alle blev vist ordentligt rundt i vores nye hus, om alle synes, at det tog for lang tid at få maden på bordet og … bla bla bla. For et par år siden, ville jeg have overpræsteret big time – jeg ville have smalltalket med alle, mens jeg hentede drikkevarer, viste rundt i huset og skyndet mig at få alt maden på bordet, mens jeg ville bruge SÅ sindsygt meget energi på at få alle til at føle sig godt tilpas… og mit hoved ville være ved at eksplodere, fordi det på ingen måde ville kunne følge med. Bagefter ville jeg være fuldstændig energiforladt og have en følelse af tomhed og ligegyldighed. Men det skete ikke denne gang, for jeg formåede faktisk at stoppe mig selv, da jeg i starten af fødselsdagen fik følelsen af, at jeg skulle tage ansvar for at alle havde det godt. Hvordan? Først og fremmest med min bevidsthed om min uhensigtsmæssige adfærd, dernæst ved at tage et valg om, at passe på mig selv og derfor ikke at skulle være alle steder på en gang. Jeg fik ikke snakket så meget med alle, og jeg var måske ikke verdens mest opmærksomme værtinde den dag, men det var fint nok og det var en rigtig dejlig dag.  Jeg var træt efterfølgende, men jeg var ikke drænet for energi. For jeg formåede at holde nogenlunde fast i mig selv og undgå at overpræstere for vildt…

 

1 år med vores skønne Lucas

I dag bliver min lille basse 1 år! Og sikke et fantastisk år det har været sammen med ham. Jeg sørger stadig lidt over, at min elskede barsel med ham er slut og at den tid altså ikke lige kommer igen. Men når jeg ser på ham, så bliver sorgen erstattet af en kæmpe kærlighed, for hold op, hvor har han bare ændret så meget i mit liv og min rolle som mor. Hans glade milde sind, hans store rummelighed, hans robusthed, hans gåpåmod og fandenivoldskhed rammer mig lige i hjertet. Jeg er stor fan og han inspirerer mig dybt til at møde livet og giver mig en følelse af, at alt er lige som det skal være.

2016-06-06 16.59.36

Det sidste år har bestemt ikke været uden udfordringer i vores lille familie, men hver gang vi er stødt på modstand, så har især Lucas´ smil og mildhed fået os til at ændre perspektiv og vi har i fællesskab løftet energien og vendt alt det dumme ryggen.  Hans robusthed har gjort hele familien mere harmonisk. Jeg ved, det er et stort ansvar at ligge på en 1-årigs skulder, men faktisk er jeg ikke i tvivl om, at han kan bære det, og at det bliver en af hans store missioner her i livet – at sprede glæde, skabe overskud og løfte energier.

Jeg er i min tid med ham også blevet bekræftet i, at en god start har KÆMPE indflydelse på, den tilknytning der er mellem mor og barn efter en fødsel. Jeg har mærket på egen krop, hvordan en mor med overskud er en langt bedre og mere kærlig mor end en mor, der efter sin fødsel er så udmattet, træt og trist, at hun ikke har noget som helst at give af.  I min graviditet gik jeg til fødselsforberedelse hos jordemoder Gitte Thetmark fra www.denbedstefødsel.dk, fordi jeg virkelig var angst for igen at skulle føde. Min første fødsel endte i akut kejsersnit og var følelsesmæssigt en rigtig hård oplevelse, som gjorde den første tid med min ældste søn rigtig svær. Men med nogle rigtig gode redskaber og teknikker, som jeg lærte i Gittes undervisning, blev min anden fødsel en fantastisk oplevelse, som jeg stadig lever højt på – virkelig højt. Jeg mindes i dag, time for time, hvordan jeg oplevede den dag Lucas´ kom til verden og det fylder mig med glæde, varme og en stor bunke stolthed over, at jeg fik bugt med min fødselsangst og fik en fantastisk oplevelse. Det er i min verden en kæmpe solstrålehistorie, og jeg ønsker virkelig dybt i mit hjerte, at alle gravide kvinder må få den fødselsforberedelse og lære de teknikker, som Gitte underviser i, så de kan få den allerbedste start med deres lille baby.

Min lille baby er ikke så lille mere… I dag har vi fejret ham både i vuggestuen og på stranden, hvor vi sluttede dagen af med pizza og is … og selvfølgelig en masse sand og vand!

Download_fra_DayCare

Tillykke dejlige Lucas – jeg glæder mig til mange flere stjernestunder sammen med dig i fremtiden 🙂

2016-06-06 17.26.14-2

 

Hold da op – sikke en rejse!

Siden efteråret har jeg været på den vildeste rejse!

Jeg startede nemlig  i oktober 2015 på en uddannelse i skyggearbejde hos Pernille Melsted, og er nu certificeret Shadow Facilitator.

180814_finalstempel_pernillemelsted_outlined-kopi

Det er mere end 10 år siden, at jeg første gang stiftede bekendtskab med skyggearbejde. Skyggearbejde har lige siden fascineret mig og været et af de mest powerfulde redskaber, jeg er stødt på i forhold til at arbejde med personlig udvikling. Skyggearbejde rykker, det giver mening og det udvikler. Jeg er vild med det!

For halvandet år siden, var jeg med på Pernilles Shadow Process Workshop, som jeg har beskrevet tidligere, og efter den weekend var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle dybere i skyggearbejdet, for på sigt, at kunne bruge det i min egen praksis som coach.

I det sidste halve år, har jeg så været helt nede og rode rundt i alt det tunge, mørke, ækle og dystre i mig. Jeg har kigget på alt det, som jeg har fortrængt, holdt hemmeligt, fornægtet, skammet mig over, undertrykt og ikke har villet vedkende mig. Det har været en hård tid, for der er virkelig dukket noget gammelt skidt op til overfladen, gamle sår er blevet revet op, uhensigtsmæssige mønstre er blevet bevidstgjort og jeg har fået de vildeste indsigter, som har gjort en kæmpe forskel i min forståelse af, hvorfor jeg er som jeg, og en bevidsthed om, hvad der egentlig gemmer sig i min historie.

Debbie Ford sagde: “The only way out is through”, og jeg skal da lige love for, at jeg det sidste halve år, har været igennem en dyb og indsigtsfuld proces, som her på den anden side, har givet mig mod og styrke til at slippe taget i nogle af mine gamle mønstre og givet mig frihed til at være meget mere mig. Under uddannelsen har jeg arbejdet hårdt på at komme til at hvile meget mere i mig selv og acceptere alle mine egenskaber. -Og det er det skyggearbejde kan – hjælpe os med at blive mere HELE mennesker og acceptere, at vi ikke kun er gode, perfekte og kærlige mennesker, men at vi også rummer modsætningerne. Modsætninger, som også har en værdi og som der sagtens kan være en gave i, selvom det kan virke som en meget negativ egenskab.  F.eks. er der mange der opfatter egoisme som noget enormt negativt, men hvad er det positive i at kunne være egoistisk i forskellige situationer? For mig er gaven i at være egoistisk, at jeg får mærket mig selv og dermed kan passe på mig selv, og det er vel slet ikke så negativt. I min familie, er jeg altid blevet kaldt “den egoistiske” – det er blevet gjort forkert at være egoistisk og jeg har siden min barndom, gjort umådeligt meget, for at kompensere for det og bevise, at jeg i hvert fald IKKE er egoistisk. I stedet er jeg i mange situationer blevet det modsatte – selvopofrende og det har resulteret i, at jeg i mange år, har været rigtig dårlig til at passe på mig selv og mærke, hvad JEG faktisk har haft lyst til – og det bliver man bestemt ikke lykkelig af, skulle jeg hilse at sige.

Et andet eksempel fra mit eget skyggearbejde: Jeg er opvokset i en familie, hvor det har været en ekstrem vigtig værdi, at være noget for andre. Andre har til enhver tid været vigtigere end mig selv. Når man altid bliver rost for, at gøre noget for andre, være omsorgsfuld og næstekærlig, så får egenskaber som egoistisk og selviscenesættende ret hurtigt en plads i skyggen. Det bliver dine mørke skygger – noget du IKKE har lyst til at være, fordi du har lært, at det er vigtigere at være omsorgsfuld over for andre. Du bliver mere og mere pleasende, hvilket resulterer i, at du glemmer at mærke dig selv og glemmer at være egoistisk bare en gang imellem, så du kan fokusere på dig selv og passe godt på dig selv. Sådan har jeg levet mit liv i mange år og jeg ender der stadig gang på gang. Forskellen nu er bare, at jeg er blevet meget mere bevidst om mine skyggesider og dermed har fået mulighed for at træffe valg selv. I Pernille Melsteds bog “Sæt dig selv fri”, henviser hun til en af Jungs pointer, hvor han siger: “Gør det ubevidste bevidst, ellers vil det styre dit liv og blive til skæbne”. Pernille skriver i den sammenhæng: “Hvis vi totalt fornægter vores egoisme, bliver vores skæbne at lade andre mennesker bestemme alt, og vi kommer til at sige ja tak, når vi i virkeligheden mener nej tak, og lader vores grænser blive overtrådt. For vi har ikke noget valg.”

Men ved at blive bevidst om, at jeg har sat egoisme og selviscenesættelse i skyggen, så kan jeg pludselig træffe et valg om, om de egenskaber skal have lov at fylde lidt mere i mit liv (igen). Og så længe jeg reagerer følelsesmæssigt negativt på andre menneskers egoisme og selviscenesættelse, så er der noget i mig, der ikke er i balance. Så er der sider, som jeg enten har fortrængt, fornægtet eller skammer mig over. Jeg har længe været mega provokeret, når jeg har set eller hørt Medina. Hvorfor? Fordi det jeg ser, er et menneske, der er selvfed, selvpromoverende, snobbet, arrogant, skabet, overlegen, overfladisk og vulgær. Kan jeg se, at jeg er det selv? Nej! Kan jeg se, at jeg måske har kompenseret og været alt det modsatte, såsom selvudslettende, anonym, seriøs, alvorlig, kontrolleret, pæn, ordentlig, perfektionistisk, pleasende … Øhh JA! Har jeg skygge på Medina? Ja, det tror jeg nok jeg har! Så alt det jeg synes om Medina, ja det handler slet ikke om Medina – det handler om MIG og noget i mig, som jeg skal have bevidstgjort og bragt frem i lyset.

Så lige nu øver jeg mig i at være lidt mere selviscenesættende end jeg før har været. At offentliggøre min blog er f.eks. et lille skridt på vejen. Derudover har jeg også øvet mig rigtig meget i at være egoistisk og mærke efter, hvad JEG har lyst til og hvad der er vigtigt for MIG. Det er virkelig en befrielse, at tage de egenskaber hjem, fordi de før har været så “forbudte” for mig og gang på gang, er blevet kastet i skyggen, når de har forsøgt at træde frem. En del af mig ER egoistisk… og en del af mig ER omsorgsfuld … og man kan faktisk godt være begge dele på en gang. Vi tror ofte, at vi skal være enten-eller og det har været en kæmpe befrielse for mig at opdage, at jeg godt ‘må’ være begge dele. Det er dualiteten der giver balance og dualiteten der giver frihed til at være mig, med alle de egenskaber jeg indeholder – både de smukke og de grimme.

Når vi ikke kan mærke os selv og ikke har fokus på at følge vores hjerte og intuition, så er vi ude af integritet og så er vi ikke autentiske. Det er stressende at være uautentisk, fordi vi skal bruge så meget energi på at kompensere og på at gå imod det, som vores sjæl skriger efter. Så giv dig selv den gave engang imellem at blive stille med dig selv og lyt… lyt til det dit hjerte fortæller dig og gør noget ved dine drømme og visioner. Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort, men små mini mikro steps er bedre end ikke at gøre noget. Jeg hepper på dig, for jeg ved, hvor smertefuldt det er, ikke at være i integritet med sig selv og hvor befriende det føles, når du pludselig kan se lyset for enden af tunnelen og vejen frem mod at være meget mere DIG! Jeg er der selv ikke helt endnu, men jeg er godt på vej… Jeg vil så gerne have nogen at følges med på min rejse mod større integritet og autenticitet – har du lyst til at gå med?

Jeg ønsker dig en fantastisk og glad dag 🙂

 

 

 

 

« Ældre indlæg