Hold da op – sikke en rejse!

Siden efteråret har jeg været på den vildeste rejse!

Jeg startede nemlig  i oktober 2015 på en uddannelse i skyggearbejde hos Pernille Melsted, og er nu certificeret Shadow Facilitator.

Det er mere end 10 år siden, at jeg første gang stiftede bekendtskab med skyggearbejde. Skyggearbejde har lige siden fascineret mig og været et af de mest powerfulde redskaber, jeg er stødt på i forhold til at arbejde med personlig udvikling. Skyggearbejde rykker, det giver mening og det udvikler. Jeg er vild med det!

For halvandet år siden, var jeg med på Pernilles Shadow Process Workshop, som jeg har beskrevet tidligere, og efter den weekend var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle dybere i skyggearbejdet, for på sigt, at kunne bruge det i min egen praksis som coach.

I det sidste halve år, har jeg så været helt nede og rode rundt i alt det tunge, mørke, ækle og dystre i mig. Jeg har kigget på alt det, som jeg har fortrængt, holdt hemmeligt, fornægtet, skammet mig over, undertrykt og ikke har villet vedkende mig. Det har været en hård tid, for der er virkelig dukket noget gammelt skidt op til overfladen, gamle sår er blevet revet op, uhensigtsmæssige mønstre er blevet bevidstgjort og jeg har fået de vildeste indsigter, som har gjort en kæmpe forskel i min forståelse af, hvorfor jeg er som jeg, og en bevidsthed om, hvad der egentlig gemmer sig i min historie.

Debbie Ford sagde: “The only way out is through”, og jeg skal da lige love for, at jeg det sidste halve år, har været igennem en dyb og indsigtsfuld proces, som her på den anden side, har givet mig mod og styrke til at slippe taget i nogle af mine gamle mønstre og givet mig frihed til at være meget mere mig. Under uddannelsen har jeg arbejdet hårdt på at komme til at hvile meget mere i mig selv og acceptere alle mine egenskaber. -Og det er det skyggearbejde kan – hjælpe os med at blive mere HELE mennesker og acceptere, at vi ikke kun er gode, perfekte og kærlige mennesker, men at vi også rummer modsætningerne. Modsætninger, som også har en værdi og som der sagtens kan være en gave i, selvom det kan virke som en meget negativ egenskab.  F.eks. er der mange der opfatter egoisme som noget enormt negativt, men hvad er det positive i at kunne være egoistisk i forskellige situationer? For mig er gaven i at være egoistisk, at jeg får mærket mig selv og dermed kan passe på mig selv, og det er vel slet ikke så negativt. I min familie, er jeg altid blevet kaldt “den egoistiske” – det er blevet gjort forkert at være egoistisk og jeg har siden min barndom, gjort umådeligt meget, for at kompensere for det og bevise, at jeg i hvert fald IKKE er egoistisk. I stedet er jeg i mange situationer blevet det modsatte – selvopofrende og det har resulteret i, at jeg i mange år, har været rigtig dårlig til at passe på mig selv og mærke, hvad JEG faktisk har haft lyst til – og det bliver man bestemt ikke lykkelig af, skulle jeg hilse at sige.

Et andet eksempel fra mit eget skyggearbejde: Jeg er opvokset i en familie, hvor det har været en ekstrem vigtig værdi, at være noget for andre. Andre har til enhver tid været vigtigere end mig selv. Når man altid bliver rost for, at gøre noget for andre, være omsorgsfuld og næstekærlig, så får egenskaber som egoistisk og selviscenesættende ret hurtigt en plads i skyggen. Det bliver dine mørke skygger – noget du IKKE har lyst til at være, fordi du har lært, at det er vigtigere at være omsorgsfuld over for andre. Du bliver mere og mere pleasende, hvilket resulterer i, at du glemmer at mærke dig selv og glemmer at være egoistisk bare en gang imellem, så du kan fokusere på dig selv og passe godt på dig selv. Sådan har jeg levet mit liv i mange år og jeg ender der stadig gang på gang. Forskellen nu er bare, at jeg er blevet meget mere bevidst om mine skyggesider og dermed har fået mulighed for at træffe valg selv. I Pernille Melsteds bog “Sæt dig selv fri”, henviser hun til en af Jungs pointer, hvor han siger: “Gør det ubevidste bevidst, ellers vil det styre dit liv og blive til skæbne”. Pernille skriver i den sammenhæng: “Hvis vi totalt fornægter vores egoisme, bliver vores skæbne at lade andre mennesker bestemme alt, og vi kommer til at sige ja tak, når vi i virkeligheden mener nej tak, og lader vores grænser blive overtrådt. For vi har ikke noget valg.”

Men ved at blive bevidst om, at jeg har sat egoisme og selviscenesættelse i skyggen, så kan jeg pludselig træffe et valg om, om de egenskaber skal have lov at fylde lidt mere i mit liv (igen). Og så længe jeg reagerer følelsesmæssigt negativt på andre menneskers egoisme og selviscenesættelse, så er der noget i mig, der ikke er i balance. Så er der sider, som jeg enten har fortrængt, fornægtet eller skammer mig over. Jeg har længe været mega provokeret, når jeg har set eller hørt Medina. Hvorfor? Fordi det jeg ser, er et menneske, der er selvfed, selvpromoverende, snobbet, arrogant, skabet, overlegen, overfladisk og vulgær. Kan jeg se, at jeg er det selv? Nej! Kan jeg se, at jeg måske har kompenseret og været alt det modsatte, såsom selvudslettende, anonym, seriøs, alvorlig, kontrolleret, pæn, ordentlig, perfektionistisk, pleasende … Øhh JA! Har jeg skygge på Medina? Ja, det tror jeg nok jeg har! Så alt det jeg synes om Medina, ja det handler slet ikke om Medina – det handler om MIG og noget i mig, som jeg skal have bevidstgjort og bragt frem i lyset.

Så lige nu øver jeg mig i at være lidt mere selviscenesættende end jeg før har været. At offentliggøre min blog er f.eks. et lille skridt på vejen. Derudover har jeg også øvet mig rigtig meget i at være egoistisk og mærke efter, hvad JEG har lyst til og hvad der er vigtigt for MIG. Det er virkelig en befrielse, at tage de egenskaber hjem, fordi de før har været så “forbudte” for mig og gang på gang, er blevet kastet i skyggen, når de har forsøgt at træde frem. En del af mig ER egoistisk… og en del af mig ER omsorgsfuld … og man kan faktisk godt være begge dele på en gang. Vi tror ofte, at vi skal være enten-eller og det har været en kæmpe befrielse for mig at opdage, at jeg godt ‘må’ være begge dele. Det er dualiteten der giver balance og dualiteten der giver frihed til at være mig, med alle de egenskaber jeg indeholder – både de smukke og de grimme.

Når vi ikke kan mærke os selv og ikke har fokus på at følge vores hjerte og intuition, så er vi ude af integritet og så er vi ikke autentiske. Det er stressende at være uautentisk, fordi vi skal bruge så meget energi på at kompensere og på at gå imod det, som vores sjæl skriger efter. Så giv dig selv den gave engang imellem at blive stille med dig selv og lyt… lyt til det dit hjerte fortæller dig og gør noget ved dine drømme og visioner. Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort, men små mini mikro steps er bedre end ikke at gøre noget. Jeg hepper på dig, for jeg ved, hvor smertefuldt det er, ikke at være i integritet med sig selv og hvor befriende det føles, når du pludselig kan se lyset for enden af tunnelen og vejen frem mod at være meget mere DIG! Jeg er der selv ikke helt endnu, men jeg er godt på vej… Jeg vil så gerne have nogen at følges med på min rejse mod større integritet og autenticitet – har du lyst til at gå med?

Jeg ønsker dig en fantastisk og glad dag 🙂