Forleden sad jeg og kiggede på Instagram og faldt over Alice Brunsøs profil.  Hun har lagt et billede op, hvor hun helt nøgen med en hajfinne på ryggen gemmer sig bag sit fjernsyn.

Hurtigt scrollede jeg videre til det næste billede, med en indre dialog, der gentog meget forarget: “Det der billede har jeg ikke set… Sådan et billede har hun bare ikke lige flashet foran hele Danmark… hvorfor skal jeg vide, hvad hun laver derhjemme” og meget mere.

Alligevel måtte jeg lige tilbage og kigge på billedet igen og så grinte jeg.

For hvor er det bare mega sjovt og befriende at have modet til at vise, hvad der foregår hjemme bag husets fire vægge. Personlige og sårbare sider, som vi ofte skjuler, fordi vi lige når at stoppe op og tænke: “Hvad tænker andre mon, hvis jeg deler det her”. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv havde modet til at lægge et sådant billede op, men jeg synes alligevel, at det var MEGA sjovt, så modigt, vildt befriende og ifølge min første indskydelse også lidt grænseoverskridende.

Den første reaktion, hvor jeg lavede “strudsen” og tænkte: “det der har jeg bare ikke set”, blev et signal til mig om, at her var der noget, jeg  lige skulle kigge nærmere på. Jeg øver mig ret meget i at spotte og analysere min indre dialog, fordi der er så meget læring og udvikling i bevidstheden og erkendelsen af, hvad der er på spil. Det er skyggearbejde på højt plan og jeg elsker det!

For hvad er det egentlig lige, der gør, at jeg reagerer på et sådant billede? Hvilke egenskaber er man i besiddelse af, når man kan finde på at dele ud af det der foregår i ens privatsfære?

Egenskaber som selvpromoverende og selvfed, dukker hurtigt op i mit system. Uhhhh – det er vist egenskaber, jeg er stødt på før! Egenskaber som jeg har haft lidt udfordringer med at få integreret i mit eget liv, så selvfølgelig reagerer jeg på det. Derudover reagerer jeg på, at hun tør være ærlig, åben, følger sin lyst, er modig, barnlig, legende og sårbar. -Og så er der en snert af skygge på, at hun udtrykker sin seksualitet offentligt (min tolkning) , fordi det strider ret meget imod den “pæne pige”-facade, som jeg jo i mange år har været i besiddelse af og forsøgt at gøre op med.

Der er helt klart en projektion på spil i mit eksempel. Det ved jeg, fordi jeg bliver følelsesmæssigt påvirket i situationen. Den amerikanske filosof Ken Wilber stiller følgende spørgsmål, som du kan bruge, når du vil undersøge, om der er en projektion på spil i relationen: “Am I affected or am I informed?” Det er så forskelligt, hvad der trigger os og hvad vi har charge på hos andre mennesker. Det er, når vi bliver voldsomt følelsesmæssigt påvirket, at vi skal gå et spadestik dybere og undersøge, hvad vi egentlig oprigtigt reagerer på. Flere af jer der læser med her, vil med garanti slet ikke kunne forstå, hvorfor jeg reagerer som jeg gør. I vil blot føle jer neutralt informerede om, hvad der foregår, mens de af jer, der også krummer tæer over Alices billede udmærket forstår, at der er noget på spil, fordi det kan mærkes dybt i ens krop, når man bliver “affected” … hvis man altså giver sig selv lov til at mærke efter.

Det handler om at tage ejerskab for projektionen og blive bevidst om den egenskab som skaber projektionen. Først herefter bliver du klar til at integrere din skyggeside ved hjælp af actionsteps.

Det er virkelig befriende at gå fra at reagere kraftigt på noget til pludselig at kunne grine af det. Skyggearbejde er på ingen måde et quickfix. Det er hårdt og konfronterende arbejde, men det er også sjovt, fordi man bliver bedre og bedre til at spotte skyggerne, jo mere man arbejder med dem. Som alt andet, kræver det blot, at man øver sig.

Én af de bedste måder at få adgang til sine skygger på, er ved at arbejde med fordømmelse. 

Vil du øve dig sammen med mig? Prøv at kig på følgende:

  1. Hvem dømmer du?
  2. Hvilken adfærd dømmer du?
  3. Hvilken egenskab har den adfærd du dømmer?

Mit eksempel: Jeg dømmer Alice for at lægge et (næsten) nøgenbillede på instagram.  Den egenskab,  hun i mine øjne viser, er at være selvpromoverende.  Jeg kan så spørge mig selv: “Ønsker jeg at være mere selvpromoverende i mit liv”? Tjaa – Jeg kunne helt sikkert godt bruge mere af egenskaben i forbindelse med at gøre min blog mere synlig.

Der er bare, som så meget andet i vores allesammens liv, skygger på spil, som stikker en kæp i hjulet. Andres succes eller mod minder os om vores egen utilstrækkelighed og dét vi bl.a. reagerer på, er det vi savner hos os selv og som vi har pakket langt væk, fordi vi har lært at den adfærd på ingen måde er vellidt eller acceptabel!! Jeg har lært fra min barndom, at man ikke skal gøre sig alt for bemærket. Man skal være noget for andre og sætte andre i centrum, før man er noget for sig selv … og med det i bagagen, bliver det altså lidt udfordrende at være selvpromoverende og selvfed.

Jeg har før arbejdet med min skygge på at være selvpromoverende og jeg er bevidst om, at det er en side hos andre, som trigger noget hos mig. For at integrere det i mit liv, må jeg lave et actionstep!

I den næste uge, vil jeg sende anmodninger til 30 nye mennesker med invitation til at synes godt om min facebook blogside. Det er et lille skridt, men hellere et lille skridt, der giver succes end et stort, som man ikke kan nå i mål med.

Hvad er dit actionstep i forhold til at integrere en skygge du er blevet bevidst om?

Rigtig god arbejdslyst … vi kæmper sammen!

 

Tak Alice Brunsø for et mega godt grin, for dit mod, din humor og for at være mit spejl!