💚 Reklame
Da Corona indtog DK i starten af marts, var der vist ikke rigtig nogen af os, der helt vidste, hvad det kom til at betyde på længere sigt.
På det tidspunkt, hvor Mette valgte at lukke DK ned, var jeg i bedring, efter at jeg i januar pådrog mig en hjernerystelse og et piskesmæld. Jeg havde fået behandling af både fysioterapeut og kiropraktor, og så havde jeg floatet 2 gange om ugen i 6 uger. Floatingen gav mig rigtig meget ro og fik aktiveret mit parasympatiske nervesystem, som var med til at reducere det høje stressniveau, som jeg mærkede tydeligt efter mit fald. Jeg havde mange smerter og mit nervesystem var ude af balance, hvilket viste sig ved, at jeg hurtigt mistede overblikket, blev frustreret, forvirret, kortluntet og generelt havde manglende overskud.
Der har helt sikkert været mange gode sider ved nedlukningen. Jeg har virkelig nydt at have tid med mine børn. Vores hverdag var pludselig fyldt med hjemmeskole og børnehave, hvor vi måtte finde på en masse nye måder at gøre tingene på. Der blev aktiveret mange kreative sider og vi har bagt, gået ture, sået planter, holdt virtuelle familiesammenkomster, lavet mindfulness for børn, spillet spil, lavet puslespil og meget mere. Det har været helt vildt sjovt og lærerigt, og det har givet en masse nærvær og sammenhold, som vi forhåbentlig vil huske på og holde fast i lang tid fremover. Alt det er jeg dybt taknemmelig for!
Den mørke side af Coronanedlukningen har været, at den bedring jeg var begyndt at opleve ifht. mit helbred, pludselig vendte. Da jeg fra den ene dag til den anden, fik hele familien hjem at gå hver dag, havde jeg ikke den samme mulighed for at få ro. Det stressede mit system og jeg oplevede gentagende gange at min nakke låste sig, at jeg havde mange smerter og igen hovedpine hver dag. Det var virkelig frustrerende især fordi det var en situation, som jeg ikke kunne ændre på. Jeg måtte slippe kontrollen, sænke ambitionsniveauet og gøre mig umage for at få de pauser jeg nu kunne. Samtidig blev jeg også frygtelig ked af det, hver gang det gik op for mig hvor begrænset jeg var og hvor lidt jeg kunne holde til. Så oveni smerter og gener fra hjernerystelse og piskesmæld, så blev min psykiske og mentale tilstand også virkelig udfordret. Det har været sindssygt hårdt.
Efter at være startet ved en god osteopat hos Aarhus Osteopati, er jeg heldigvis igen på vej tilbage mod lyset. Helingen tager tid, det kræver meget tålmodighed og at jeg har fokus på at være selvkærlig. Der skal hver dag være plads til pauser, meditation, små gåture og ro. Hvis jeg slækker på det, er der kontant afregning dagen efter, for så bliver jeg straks bombet tilbage. Jeg har i mange år ønsket at være bedre til at regulere mit stressniveau og finde ro, og man må sige, at jeg hermed har fået mine bønner opfyldt.
Når alle andre taler om, at de har savnet deres familie og de sociale sammenkomster allermest her i coronatiden, så tænker jeg, ja, det har jeg også savnet, men mit største savn i coronaland har altså været at floate. Det kan lyde overfladisk, men faktisk er floating det allermest selvkærlige jeg kan foretage mig.
-OG DET BEDSTE ER… at nu åbner Floatstudio Aarhus endelig op igen og jeg har selvfølgelig allerede booket en tid.
Jeg glæder mig for vildt til igen at dykke ned i det kropstempererede vand, føle vægtløsheden, stilheden og mørket omslutte mig og så glæder jeg mig til at mærke mig selv igen og få fuldstændig ro på mit nervesystem. Jeg har sagt det før, jeg er mega fan og jeg kan KUN anbefale alle at prøve det, hvis du altså tør blive stille med dig selv og mærke det der kommer til dig.
Hvad har været dit største savn i coronanedlukningen?
Skriv et svar